Tlf. 99 20 40 40

Akut tidsbestilling samme dag:
Mandag - fredag 08:00 - 09:00

Tids- og medicinbestilling:
Mandag - fredag kl 09:00-10:00 & 10:30-12:00

Læs mere

Konsultation

Mandag - fredag 09:00 - 12:00,
Mandag og onsdag 13:00 - 16:00,
Tirsdag 13:00-14:30,
Torsdag 13:00-17:00.

Konsultation kun efter aftale.

Læs mere

Ny patient

Som ny patient har du formentlig brug for en række praktiske oplysninger. Vi har samlet en del af de vigtigste i informationer.

Læs mere

Behandlingstestamenteregisteret

I Behandlingstestamenteregisteret kan borgere registrere deres ønsker for behandling, hvis de ligger for døden og ikke selv kan give besked. 
Døden og behandling i den sidste tid er vigtige emner tage stilling til, så man sammen med lægen og sine pårørende kan blive afklaret omkring, hvilke beslutninger, der skal træffes. Læs herunder om behandlingstestamentet, om mulighederne for at fravælge livsforlængende behandling og genoplivning samt om mulighederne for smertedækning og lindring, når man er døende.
Det er ikke muligt at bestille pjecerne hos Styrelsen for Patientsikkerhed, men du kan hente dem til print. 
Regeringen og Folketinget har i sundhedsloven vedtaget, at patienter selv kan bestemme i et behandlingstestamente, om de ønsker livsforlængende behandling i tre specifikke situationer. Den 1. januar 2019 træder ordningen med juridisk bindende behandlingstestamenter i kraft. Behandlingstestamentet kan udfyldes af borgeren selv på sundhed.dk. fra kl. 18.00 den 1. januar 2019.
I Behandlingstestamentet kan borgeren bestemme i 3 specifikke situationer:

  • Hvis lægerne vurderer, at døden alligevel er nært forestående.
  • Hvis man bliver så svært invalideret, at man ikke længere kan klare sig selv hverken fysisk og mentalt.
  • Hvis man kommer i en tilstand, hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen er forbundet med meget alvorlige og stærke smerter.

Det bliver også muligt at bestemme, at ens pårørende har det sidste ord i forhold til en beslutning om fravalg af behandling som ikke-uafvendeligt døende patient. Men de pårørende får kun det sidste ord, hvis patienten udtrykkeligt har skrevet det i behandlingstestamentet.

Borgerne vil også kunne bestemme i et behandlingstestamente, at man ikke ønsker at blive behandlet med tvang efter den nye lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, som trådte i kraft den 1. januar 2018, hvis man engang i fremtiden fx bliver dement og dermed varigt inhabil.

Fra Livstestamente til Behandlingstestamente
Hvis man har oprettet et Livstestamente før 1. januar 2019 vil det stadig være gældende, og borgeren kan stadig rette i det og slette Livstestamentet. Man kan selvfølgelig også vælge at udskifte Livstestamentet med et behandlingstestamente, hvis man stadig er habil. Fra 1. januar 2019 kan man kun oprette Behandlingstestamenter.

Herunder er der link til den pjece, som Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet til borgerne vedrørende behandlingstestamenteordningen. Der er desuden også en vejledning til hvordan man fra 1. januar kan oprette, ændre og tilbagekalde et behandlingstestamente.

Lindring i den sidste tid:
Hent pjecen om lindring i den sidste tid

Behandlingstestamente:
Hent pjecen om behandlingstestamente
Hent pjecen om behandlingstestamente til print

Fravalg af behandling i den sidste tid:
Hent pjecen om fravalg af behandling i den sidste tid

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System